Velkommen til energized mind
Jeg er klar til at hjælpe dig i min hyggelige praksis på Amager eller online.
om signe BONDGAARD
Jeg hedder Signe og er uddannet sygeplejerske. Jeg har siden 2010 arbejdet i akutpsykiatrien og sidenhen i privatpsykiatrien, hvor jeg har behandlet langtidssygemeldte med forskellige psykiatriske diagnoser og stress (belastningsreaktioner).
Som en del af Region Hovedstadens Akutberedskab, har jeg stået i første række med støtte til mennesker i krise efter akutte traume oplevelser. Jeg har mødt og hjulpet personer der har mistet deres ægtefæller eller børn, togchauffører der har oplevet personpåkørsel, deltaget i debriefing af større grupper af mennesker der bl.a. har oplevet, og overlevet alvorlig brand eller været vidne til voldsomme dødsfald.
Gennem mit arbejde i psykiatrien, har jeg på daglig basis behandlet, visiteret og rådgivet patienter med svære angstlidelser, selvmordstanker, depressioner, misbrug, psykoser og meget mere.
Faglig profil
Akutsygeplejerske psykiatri
Kognitiv Coach - arbejdet med kognitiv miljøterapi siden 2012
Mentaltræner/Performance Coach
Metakognitiv Psykoterapeut
Bred erfaring med terapi til langtidssygemeldte.
MCT level 1 terapeut
Jeg har fuldført og bestået den officielle MCT level-1 terapeut uddannelse ved MCT-Instituttet.
Medlem af MCT-Instituttet´s Danske afdeling.
Din garanti for kvalitet i behandlingen!
Master of mental training
Certificeret Master of Mental Training ved Rasmus Bagger. Danmarks førende mentaltræner- og performancecoach uddannelse. En 1-årig uddannelse, med fokus på egen udvikling og brug af de mest anerkende teknikker inden for performance coaching og selvudvikling.
Praktisk information
Da jeg ikke har et venteværelse, vil jeg opfordre dig til ikke at komme tidligere end 5 min. før din bookede tid.